Trægulve er smukke når de bliver passet ordentligt, men de kan også blive frygteligt misvedligeholdt hvis man ikke har fokus på dem. – I denne guide fortæller vi, hvordan du kan give dit trægulv et langt liv.
Der er groft sagt fire forskellige typer af trægulve: Ubehandlet træ, ludbehandlet træ, olieret træ og lakeret træ. – De har alle forskellige behov til korrekt vedligehold, men det er nemt nok at gå til, så længe man forstår hvordan træet holder sig bedst.
Skal vi passe dit gulv?
Ring eller skriv – Vi sidder klar til at besvarer dine spørgsmål, og give et tilbud på svanemærket rengøring.
Træ er et ”blødt” organisk materiale, der er særlig sårbart overfor udtørring. Hvis træet tørrer ud, er det mindre modstandsdygtigt overfor udefrakommende skidt og misfarvninger, men også for slid og skrammer. Udtørringen kan også i sig selv være til fare for trægulvet, da træet kan sprække, og på den måde tage uopretteligt skade.

Generelt for trægulve gælder det at man ikke må bruge for meget vand i sin rengøring, da vandet risikerer at udtørre træet. Efter endt rengøring er det ligeledes vigtigt at man tørrer alt vandet væk, f.eks. med en tør klud, da overskydende vand kan give grimme mærker i gulvet. Korrekt pleje af dit trægulv kan forebygge udtørring, og er afgørende for gulvets holdbarhed, men den optimale pleje afhænger af hvilken type trægulv du har.
Ubehandlet træ
Når man vasker sit ubehandlede trægulv, er det vigtigt at overveje om gulvet ser tørt eller fedtet ud. Med ubehandlet træ er det nemlig en fin balance, at ramme den naturlige mætning. Hvis træet er tørt, kan man tilføre fedt ved at vaske det med en opløsning af sæbespåner i vand (1:5), og hvis træet er blevet fedtet, kan man vaske det med universalrengøring for at fjerne det overskydende fedtstof – Her skal man dog være varsom med ikke at affedte gulvet for meget.
Hos RengøringsAgenterne vasker vi ubehandlede trægulve med en plejende natursæbe der indeholder plejeolie, designet til give trægulvet ekstra beskyttelse. Fordi ubehandlet træ er helt åbent, og suger en del farve og skidt, anbefaler vi desuden at trægulvet renses op og får en efterfølgende olie-behandling, tre gange om året for at holde det pænt.
Ludbehandlet træ
Ludbehandlet træ har ligesom ubehandlet træ brug for ekstra pleje, da ludbehandlingen er særlig hård imod træet. Vi anbefaler derfor at det vaskes med en mild sæbe, der har en lav PH-værdi –Helst, enten en natursæbe med en gylden farve, eller en hvidpigmenteret plejesæbe, der kan tilføre træet de naturlige olier, det har brug for, til at holde sig sundt og flot.
Oliebehandlet træ
Olie giver god beskyttelse til trægulve, ved at trænge ind i træets pore og mætte dem. Det gør, at træet ikke optager udefrakommende skidt, så længe det er rigeligt mættet med olie. Det er altså alfa og omega at holde træet mættet med olie, og derfor er det vigtigt ikke at rengøre det med universalrengøring og andet der opløser olien og trækker den ud af træet! Sæbespåner dur heller ikke, da sæbespånerne går ind og lukker træets porre, hvilket også får træet til at udtørre og revne.
Det oliebehandlede trægulv vedligeholdes bedst, ved at vaske det med en dertil egnet oliesæbe – og så skal det olieres – to til tre gange om året, så gulvet får rigeligt med frisk olie til træets porre.

Lakeret træ
Ved lakeringen af trægulvet har gulvet fået en hård og beskyttende belægning, der minder lidt om andre hårde gulvtyper. Det skal rengøres uden nogen form for pleje, og gerne med universalrengøring. Det vigtige er at man ikke bruger syreholdige rengøringsmidler, der kan gå igennem lakken – og at man husker at genetablere belægningen, ved at give gulvet en ny lakbehandling én gang om året. Hvis der kommer dybe ridser i lakken, er ligeledes vigtigt at få lappet lakeringen på ny, så beskyttelsen af træet forbliver intakt.