SVANEMÆRKET RENGØRING

– Vi tager miljøet alvorligt

Vores miljø er dyrebart, og derfor skal vi passe på det. For at løfte dette ansvar har vi i RengøringsAgenterne arbejdet på at gøre vores rengøring til den mest miljøvenlige, med det resultat at vores rengøringsservice og vinduespudsning nu er blevet svanemærket.

Det betyder, at vi lever op til en række strenge krav, som skal sikre, at vi passer så godt på vores miljø som muligt. Og der er ikke kun tale om naturens miljø, men også arbejdsmiljøet. At vores rengøringsservice er svanemærket betyder altså, at vi sikrer gode arbejdsforhold såvel som gode forhold for miljøet.

Hør mere:

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive. Vi besvarer dine spørgsmål, og give et uforpligtende tilbud.

VORES MILJØMÅL

Vores miljømål kan samles til tre praktiske hovedpunkter:

MILJØTILTAG

I RengøringsAgenterne passer vi på miljøet –Her er et par eksempler på, hvad vi har gjort:

NATURENS KRAV

Vores miljøpolitik er, at vi skal leve op til naturens krav og reducere de miljømæssige påvirkninger, vores ydelser har på naturen omkring os – og konstant bestræbe os på at blive bedre. Teknologien udvikler sig hele tiden, og som rengøringsprodukter og teknologi bliver mere miljøvenlig, skal vi følge med tiden.

VORES VEJ TIL SVANEMÆRKET RENGØRING

De fleste kender nok svanemærket fra turen gennem supermarkedet, når vi skal købe rengøringsmidler til hjemmet. Men det er nok de færreste der ved, at det ikke kun er rengøringsprodukter, der kan blive svanemærket – rengøringsfirmaer kan også få en licens der viser, at deres rengøringsservice er svanemærket og miljøvenlig.

Det lyder måske simpelt – men det er det bestemt ikke. Der er nemlig en lang række krav, man som virksomhed skal leve op til, herunder krav til:

Og meget mere. Det er en kompliceret og indviklet proces, men i dette blogindlæg giver vi et indblik i, hvad vi i RengøringsAgenterne bl.a. har gjort for at få licens til svanemærket rengøringsservice og vinduespolering. For det er ikke noget, vi bare lige fik på en uge.

Krav til kemikalier

For at blive svanemærket skal man som firma først og fremmest sørge for at bruge en så lav mængde af rengørings- og vaskemidler som overhovedet muligt for at skåne miljøet. Vi har valgt at gå længere, end hvad kravet er. Som rengøringsfirma skal mindst 80% af de rengøringsmidler, man anvender, være svanemærket – men i RengøringsAgenterne anvender vi tæt på 100% svanemærkede rengøringsmidler.

Det er et valg vi har taget, fordi miljømærkede produkter ikke kun er bedre for miljøet, men det er også bedre for både kundens sundhed og vores medarbejderes sundhed, hvilket vi vægter meget højt. Og det leder videre til næste krav.

Krav til oplæring af medarbejdere & ordnede arbejdsforhold

Det er ikke nok at anvende miljømærkede rengøringsmidler. Medarbejderne skal også oplæres i, hvordan de skal bruge disse hensigtsmæssigt, samt hvordan de doserer korrekt til forskellige rengøringsopgaver. Derfor har vi holdt kurser for vores medarbejder for at give dem den nødvendige oplæring, og vi har også planlagt løbende oplæring, så vores medarbejdere bliver holdt ajour med ny viden på området.

Herudover er det også et krav, at medarbejderne arbejder under ordnede forhold, bl.a. ved at være ansat under en overenskomst eller overenskomstlignende forhold. Svanemærket handler altså ikke kun om at passe på naturens miljø, men i lige så høj grad om at sørge for et godt arbejdsmiljø.

Krav til transportmidler

Én ting er, at selve rengøringen er miljøvenlig og foregår under ordnede forhold. En anden er, at selve virksomheden som helhed også skal agere miljøvenligt. Der stilles derfor også krav til virksomhedens transportmidler, som skal have et lavt brændstofforbrug og en lav belastning af miljøet.

For at opfylde dette krav er vi i RengøringsAgenterne allerede begyndt at skifte til hybrid- og elbiler for at skåne på miljøet. Og den langsigtede plan er, at vi bestræber os på, så vidt det er muligt, at anskaffe elbiler, når biler skal skiftes ud. På den måde gør vi vores for at reducere CO2 udledningen.

Krav til kvalitetssikring

Der stilles også krav til kvaliteten af selve rengøringsarbejdet, og denne skal løbende dokumenteres. Dette krav var ikke et problem for os, da vi altid har ført løbende kvalitetskontrol af vores arbejde for at sikre, at vores kunder altid får den bedste rengøring, vi kan give dem. Denne kvalitetssikring indebærer både udfyldelse af kvalitetsrapporter, samt dialog med den enkelte kunde om, hvordan de oplever rengøringen.

Svanemærket forpligter

Det er altså ikke helt let at få licens til svanemærket rengøring – i RengøringsAgenterne arbejdede vi på det i over et halvt år! Og det er kun processen til at blive svanemærket. Man hverken kan eller skal hvile på laurbærrene, selvom man har opnået sin licens – for der bliver løbende ført kontrol for at sikre, at man stadig overholder de forskellige krav.

At få sin rengøringsservice og vinduespolering svanemærket forpligter altså – hos RengøringsAgenterne sørger vi for at leve op til standarden – og på nogle punkter tager skridtet endnu længere.

Ønsker du rengøring, der er svanemærket? – Så er du altid velkommen til at kontakte os!

9165

Kontakt os

Du er altid velkommen til at skrive til os for et uforpligtende tilbud eller spørgsmål.

Ups! We kunne ikke finde din formular.